fredag den 17. august 2007

Vi har været på familiebesøg




Vi har været en tur på sjælland her i vores ferie, hvor vi bla besøgte mine svigerforældre. Min svigerfar Mogens gør rigtig meget i planter og især de lidt mere sjældene. Der gror en del i hans have, som man ellers ikke ser i en dansk have.
Vi blev velforsynet med diverse planter, som vi skal ha' plantet i vores have. Der er bla juleroser, haveorkide, hibiscus og en masse forskellige husløg.

Hvad jeg syr i øjeblikket



Lige for tiden jeg jeg ved at sy et slumretæppe i det skønne mønster "Square Dance". Jeg har syet flere tæpper i dette mønster, men synes stadig det er spændende at lave. Tæppet bliver i grønne farver. Jeg har taget et par billeder af processen.

tirsdag den 10. juli 2007


Her ses quiltningen lidt bedre.

"Samsø quilt"


Så blev mit "Samsø tæppe" helt færdigt. Det hedder Samsø tæppe fordi vi var nogle piger fra en internetliste, der var samlet på Samsø, hvor vi byttede reproduktionsstoffer, så vi kunne sy sådan et tæppe. Det er syet på maskine og quiltet hos Bodil http://www.quiltshoppen.dk/
Som nævnt er quilten syet i reproduktionsstoffer med overvejende Shirtings stoffer.

lørdag den 30. juni 2007

Velkommen

Velkommen til min nye blog.
Jeg hedder Susanne, er 45 år og bor i Horsens. Jeg er gift med Keld og tilsammen har vi 3 piger, Line på 22 år, Nanna på 20 år og Line på 17 år. Til hverdag er jeg sygeplejerske.
I min fritid laver jeg meget håndarbejde, mest quilts og så strikker jeg lidt. I sommerhalvåret er jeg meget i haven og i drivhuset.
Jeg vil ofte lægge billeder her på bloggen af noget af det, jeg bruger min tid på, så du skal være så velkommen.